Speciallæge med fokus på livsstil og forebyggelse – mød den nye læge i klinikken, Louise Salomo
I Omnia Clinic arbejder vi med helhedsorienteret sundhed og forebyggelse – en tilgang, der passer perfekt til mit virke som speciallæge i nyresygdomme. Nyrerne spiller nemlig en central rolle i kroppens egen evne til at rense ud og skabe balance, og det kræver, at hele kroppen fungerer i samspil.
Hvem er jeg?
Som speciallæge i nyresygdomme (nefrolog) med en ph.d. i forebyggelse af livsstilssygdomme, har jeg en bred medicinsk viden og erfaring. Gennem mange års forskning og klinisk arbejde har jeg set, hvordan kost og livsstil ikke bare påvirker blodtryk, diabetes og nyrefunktion – men hele menneskets sundhed og livskvalitet. Konventionel medicin er ofte nødvendig og livsvigtig, men det er også et faktum, at både mængde og type af medicin i mange tilfælde kan reduceres gennem målrettede livsstilsændringer.
Resultat af min forskning
Jeg har blandt andet stået bag udviklingen af Nyrevenlig Hverdagsmad i samarbejde med Claus Meyer og Meyers Madhus – et kostkoncept, der har vist sig at forbedre blodtryk, reducere belastningen på nyrerne og øge livskvaliteten hos nyresyge patienter. Derudover har jeg skrevet bogen Ren Nydelse, som hjælper mennesker med at forstå, hvordan kosten kan blive en aktiv del af behandlingen – uden at gå på kompromis med smag og nydelse.
Min vision
Jeg brænder for at hjælpe mennesker med at tage aktivt ansvar for deres sundhed – især gennem forebyggelse og realistiske livsstilsændringer. Det handler om at finde personlige løsninger, der passer til den enkeltes hverdag og behov. Mit mål er at hjælpe dig med at forstå og styrke din egen sundhed – gennem viden, nærvær og realistiske livsstilsændringer.

Ingen “one-size-fits-all”
Der findes ikke én rigtig vej for alle. Vores kroppe, livsstil og udfordringer er forskellige. Derfor arbejder jeg med individuelle forløb, hvor vi sætter små, overskuelige mål og følger op undervejs. Den rette støtte og løbende justering gør det både lettere og mere motiverende at skabe varige forandringer.
Jeg glæder mig til at møde dig i klinikken – uanset om du allerede har en diagnose eller ønsker at forebygge livsstilssygdomme og skabe bedre balance i din sundhed.
Book mig til en gratis samtale
Book en gratis og uforpligtende 15-minutters telefonsamtale – så tager vi en snak om dine symptomer, behov og hvordan et forløb hos mig kunne se ud.
Sammen, finder vi den rigtige vej for dig.