Vigtigheden af omsorg og empati i konsultationen – mød læge, Kristine Bissenbakker i Omnia Clinic

Lær vores dygtige læge, Kristine Bissenbakker bedre at kende

I Omnia Clinic kan du møde læge, Kristine Bissenbakker. Kristine er under uddannelse som Functional Medicine Practitioner sideløbende med, at hun ser klienter i klinikken. Tidligere har hun arbejdet i almen praksis og forsket på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Her kan du lære Kristine bedre at kende.  

Hvem er jeg?

Med min uddannelse som læge, erfaring fra almen praksis og senest min ph.d. i livskvalitet for personer med kroniske sygdomme, er det en kæmpe fornøjelse at få min viden i spil i Omnia Clinic. 

Jeg er 38 år, mor til to seje piger på 4 og 7 år – og når vi ikke har travlt med hverdagen, to høns i haven og alverdens husprojekter, lader jeg allerbedst op med en løbetur alene i skoven. Jeg er nysgerrigt anlagt, elsker at lære nyt og kaste mig over spændende projekter. Samtidig prøver jeg at sætte tempoet ned og leve langsomt – en balance som kan være svær at opretholde, men jeg øver mig. 

Mit arbejde i almen praksis

I mit tidligere arbejde som læge i en almen praksis, var det virkeligt spændende at møde mennesker med forskellige problematikker dagligt. Samtidig blev jeg frustreret over at have så lidt tid til den enkelte, og følte ikke der var mulighed for at komme hele vejen rundt om, og til bunds i, årsagerne til deres problemer. Herudover førte tidspresset til, for mig som læge, at det var svært at finde rum til empati og omsorg, som jeg ellers ser som to af de allervigtigste egenskaber hos alle slags behandlere.  

Forskning i livskvalitet

I min forskning har jeg undersøgt, hvordan livskvalitet påvirkes af at leve med flere samtidige kroniske sygdomme. Jeg var ikke overrasket over at finde, at langvarig sygdom kan indvirke negativt på livskvalitet, hvis man for eksempel føler sig fysisk begrænset i sin hverdags aktiviteter eller socialt. Det der til gengæld overraskede mig var, i hvor høj grad omverdenens syn på den enkelte person med kroniske sygdomme kan influere på deres livskvalitet. Ofte føler de sig ikke set og hørt – eller de føler sig magtesløse i mødet med et presset behandlingssystem. Måske netop fordi, der ikke er tid og rum til empati og omsorg?

I efteråret skrev jeg en artikel i Ugeskrift for Læger, der netop omhandler patienters ønske om et sundhedsvæsen, hvor der er mere tid i konsultationen, og hvor der er en mere holistisk tilgang til deres problematikker. Jeg håber, min forskning vil kunne bidrage til at det konventionelle behandlingssystem bevæger sig mere i den retning.

Læs artiklen her

Kristine Bissenbakker portræt

Rejsen til Functional Medicine

Jeg har stor respekt for læger, der arbejder i det hårdt pressede konventionelle sundhedssystem, og jeg ser vores arbejde i Omnia Clinic som et supplement til konventionel behandling. Ikke et alternativ.

I Omnia Clinic har jeg fundet det sted, hvor der er plads til den måde, jeg agerer bedst som læge, og som stemmer overens med den måde jeg fra min forskning ser, personer ønsker at blive mødt, når de opsøger behandling. I min første tid i klinikken sad jeg med under oplæring i Pias konsultationer; her blev jeg gang på gang rørt over, hvordan der skabes et rum for det enkelte menneske, hvor der plads til mere end det rent lægefaglige. I konsultationen er der mulighed for at se sammenhænge i et større holistisk system på tværs af den enkeltes biologiske, psykologiske, mentale og emotionelle påvirkninger. I mødet, fuld af empati og omsorg, er det som om, distancen mellem klienten og behandleren opløses, fordi der faktisk er rum til dem begge. 
 

Til opfølgningssamtaler har jeg set, hvordan klienterne kan rykke sig, ift. at have færre symptomer, et mindre medicinindtag, mere energi og generelt kan overkomme mere i hverdagen, hvilket helt naturligt medfører, at de oplever en bedring af livskvaliteten.

Derfor er det med stor interesse og nysgerrighed, jeg er i gang med uddannelsen som Functional Medicine Practitioner. Her lærer jeg netop at arbejde med kroppens funktioner som en helhed, og jeg får værktøjer til at finde årsager til problemer i den kontekst, det udspiller sig for den enkelte. Og det er SÅ meningsfuldt for mig.

Jeg glæder mig til at møde dig! 

Book din tid hos Kristine her

Du kan booke din tid ved Kristine Bissenbakker til alle helbredsundersøgelser og Functional Medicine Forløb i klinikken: