Opnå et Blodtryk i Balance med en Personlig Blodtryksplan
Mere end 1 million danskere har forhøjet blodtryk, og 30% af dem er ikke klar over det.
Hvad sker der ved forhøjet blodtryk?
Forhøjet blodtryk opstår, når hjertet skal arbejde hårdere for at pumpe blodet gennem blodårerne. Det sker, når blodårerne yder for stor modstand. Det belaster hjertet og kan gøre hjertemuskulaturen tykkere, stivere og svagere over tid.
Mange danskere lider af forhøjet blodtryk, helt uden at være klar over det, da symptomerne ofte er usynlige. Nogle oplever dog hovedpine, synsforstyrrelser, hjertebanken og åndenød. Forhøjet blodtryk øger desuden risikoen for åreforsnævring, hvilket kan føre til hjertekrampe og blodpropper i hjertet og hjernen. De kroniske skader ved et længerevarende forhøjet blodtryk kan være hjertesvigt, åreforkalkning, hjertekrampe, nyreskader og øjenskader.
Derfor er det vigtigt at holde øje med dit blodtryk.
Hvad er blodtryk egentlig?
Blodtryk måler, hvor hårdt dit hjerte arbejder for at pumpe blod gennem pulsårerne. Det består af to tal, slagtrykket og hviletrykket:
- Slagtrykket (systolisk blodtryk) er det højeste tryk, når hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud.
- Hviletrykket (diastolisk blodtryk) er det laveste tryk, når hjertet slapper af mellem slagene.
Når du får målt blodtrykket hos lægen, skal det være under 140/90. Måler du det derhjemme, skal det være under 135/85. Hvis du har høj risiko for hjertekarsygdomme, eller allerede har en sådan sygdom, samt ved diabetes eller nyresygdom, skal blodtrykket være under 130/80.
Få lagt din personlige blodtryksplan v. læge Kristine Bissenbakker
Med fokus på blodtryk i balance tilbyder vi helt ekstraordinært en personlig tilrettelagt blodtryksplan på 60 minutter til 2500 kr. frem til juli 2024. Sammen med læge, Kristine Bissenbakker gennemgår vi dit:
- Blodtryk
- Kondital
- Kolesteroltal
- Vægt og kropssammensætning
Du får desuden personlig rådgivning ud fra din situation og en personlig rapport, så du naturligt kan blive støttet i at opnå et blodtryk i balance.
Vejen til et normalt blodtryk kan virke som en uoverskuelig opgave, men for de fleste er det faktisk ligetil.
Med de rigtige råvarer i hjemmet og nogle få livsstilsændringer, kan du i de fleste tilfælde, selv reducere dit blodtryk og ret hurtigt få et blodtryk i balance.
Er du nysgerrig på at vide mere og få konkrete værktøjer til, hvad du selv kan gøre, så se med her, hvor Pia Norup og Mads Bo fra High on Life går i køkkenet og guider dig til råvarer og opskrifter, der helt naturligt, balancerer dit blodtryk.
Pia Norup og Mads Bo, Facebook Live 30. maj 2024.