Kost og livsstil har betydning for din livskvalitet!
Et studie fra 2017 undersøgte effekten af nogle bestemte kost- og livsstilsændringer på personer med en autoimmun sygdom – i dette tilfælde inflammatorisk tarmsygdom (Crohn’s og Colitis ulcerosa) – alle med aktiv sygdom (dvs. udbrud med øget inflammation) ved studiestart.
Hvad gik studiet ud på? Deltagerne (n = 15) skulle igennem en 6-ugers intervention med en række kostændringer, hvor de blandt andet skulle stoppe indtaget af korn, mælk, bælgfrugter, natskyggefamilien og tilsat sukker. Til gengæld blev de instrueret i at spise flere fødevarer rige på mikronæringsstoffer (vitaminer, mineraler, gode fedtstoffer mm.), blandet andet fisk og skaldyr, indmad (fx lever) og en masse grøntsager samt fermenterede fødevarer.
Efter de 6 uger fulgte 5 uger med en “maintenance phase” (en vedligeholdelse af kostændringerne). Desuden fik deltagerne coaching i søvnhygiejne, fysisk aktivitet, stress management mm.
- Hvad fandt de?
Efter 6 uger havde 73% af deltagerne opnået bero i sygdommen (målt ved sygdomsaktivitets-score). Herudover havde deltagere med Colitis ulcerosa færre blødninger (fra tarmen).
- Var der begrænsninger ved studiet?
Som altid med kliniske studier er der mangler og begrænsninger. Dette studie var blandt andet ikke særligt stort, det var ikke randomiseret eller placebo-kontrolleret, og der var ikke grundigt kontrolleret om andre aspekter af livsstilsændringerne også havde en effekt. Så der er klart rum til forbedering.
- Men hvad kan vi bruge det til?
På trods af studiets lille størrelse og begrænsninger, så er det helt sikkert et skridt i den rigtige retning: Kost og livsstil HAR en betydning for din livskvalitet, hvis du har en autoimmun sygdom!